Atombomben blev opfundet af Leó Szilárd, han søgte om patent den 4. juli 1943. Bomben blev opfundet under anden verdenskrig i et stort projekt kaldet Manhattan-projektet.
I Manhattan-projektet deltog Niels Bohr, han var en kendt dansk fysiker, som har gjort vigtig forskning inden for forståelsen af atomteknologi. Han modtog også en Nobelpris for sit arbejde i 1922. Da Danmark var besat i 1940, blev Niels Bohr i Danmark, fordi han troede, at han kunne gøre mest gavn der. Men da der kom besked om, at han ville blive arresteret og bragt til Tyskland, var han nød til at flygte til Sverige. Senere flygtede han videre til Storbritannien, hvor han blev sat ind i hemmelighederne og blev opfordret til at deltage i Manhattan-projektet. Hans billede er også på den gamle danske 500-kroneseddel.
Den første prøvesprængning af en atombombe fandt sted den 16. juli 1945 i Jornada del Muerto ørkenen i New Mexico.
En atombombe virker ved spaltning af en atomkerne, som er tungmetaller f.eks. beriget uran.
Når man graver uran op af jorden, er der ca. 2 %, der er beriget, man behandler det for at få det op på omkring 4-5 %. Men behandlingsprocessen er hemmelig, da man ikke vil have at alle kan lave atomvåben.
I Manhattan-projektet deltog Niels Bohr, han var en kendt dansk fysiker, som har gjort vigtig forskning inden for forståelsen af atomteknologi. Han modtog også en Nobelpris for sit arbejde i 1922. Da Danmark var besat i 1940, blev Niels Bohr i Danmark, fordi han troede, at han kunne gøre mest gavn der. Men da der kom besked om, at han ville blive arresteret og bragt til Tyskland, var han nød til at flygte til Sverige. Senere flygtede han videre til Storbritannien, hvor han blev sat ind i hemmelighederne og blev opfordret til at deltage i Manhattan-projektet. Hans billede er også på den gamle danske 500-kroneseddel.
Den første prøvesprængning af en atombombe fandt sted den 16. juli 1945 i Jornada del Muerto ørkenen i New Mexico.
En atombombe virker ved spaltning af en atomkerne, som er tungmetaller f.eks. beriget uran.
Når man graver uran op af jorden, er der ca. 2 %, der er beriget, man behandler det for at få det op på omkring 4-5 %. Men behandlingsprocessen er hemmelig, da man ikke vil have at alle kan lave atomvåben.
Atomvåben er et kernevåben, et kernevåben er et våben, der indeholder radioaktivt materiale. Der findes to slags kernevåben, atombomben og brintbomben. Brintbomben er dog ikke meget radioaktiv, da der kun bruges en lille atombombe som tændsats. Brintbomben er det kraftigste kernevåben, da det laver den største eksplosion. Ved den største prøvesprængning, der har været, var ildkuglen, altså eksplosionen, 8 km i diameter og paddehatte skyen rakte 62 km op i luften og ud i rummet. Trykbølgen kunne stadig mærkes på sin tredje jordomrejse i rummet. Atombomben er dog stadig det farligste våben, da det er radioaktivt og ødelægger vævet hos mennesker og dyr. Det gør også hele området ubeboeligt i over 100 år.
